Hindemae

De fynske fæstebønder yndede at fortælle, at alle herregårde havde Fanden sat. Da han drog over Fyn, gik der hul på den pose havde dem i. Og så dryssede der en forfærdelig masse ud på een gang. Det er årsagen til, at der er så "fandens mange her­regårde på øen". Men det var særlig galt, da Fanden drog hen over det nordøstlige Fyn. Her tabte han så mange, at herregårdene kom til at ligge så tæt, at man næsten kan se fra den ene til den anden: Scheelenborg, Hverringe, Østergaard, Lundsgaard, Ulriksholm, Risinge, Skovsbo, Fraugdegaard, Sanderumgaard, Rønninge Søgaard, Hinde­mae, Juelsberg, Holckenhavn, Ravnholt, Hellerup, Ørbæklunde, Lykkesholm, Glorup, Rygaard og mange flere.

Fanden satte herregårdene på Fyn. Da han drog over Fyn, gik der hul på posen, hvor han havde herregårdene, og det er grunden til, at der er så ”fandens mange herregårde”, især på Østfyn.

Der er også en anden forklaring på den store koncentration af herregårde i det nord­østfynske. Den fede, fynske jord gjorde det attraktivt at slå sig ned netop her. Og en ting mere - Nyborg Slots nærhed havde betydning for folk med magt og indflydelse i 1300- og 1400-årene, da middelalderens stormænd sikrede sig betydelige jordbesiddel­ser på Fyn og grundlagde de mange herregårde, som ligger her den dag i dag.

Hindemae - en mils vej vest for Nyborg - blev også grundlagt engang i 1400-årene. Stedets navn er nok det yndigste blandt de fynske herregårdes, skriver historikeren Flemming Jerk. Han fornemmer, at navnet Hindemae er et øjebliksbillede fra skovryd­ningens og herregårdsoprettelsernes tid. Hindemae er det sted, hvor hinderne kom ud af skoven for at drikke i maen (mosen).

Den første kendte ejer er Hindemae var ridderen Jørgen Urne fra Rygaar. Han samlede jord ved hindernes mose og oprettede den nye herregård. Store Jørgen, som man yndede at kalde ham, opførte et lille borganlæg i Vindinge ådal, og selv om man ikke kender det nøjagtige opførelsestidspunkt, kan der meget vel have været rejsegilde i 1489.

Omkring 1489 opførte Jørgen Urne et lille borganlæg i hindernes mose med Vindinge ådal. Det har formentlig være et lille stenhus, omgivet af grave. Borgen stod der til 1725, da admiral Hagedorn opførte et nyt trefløjet anlæg i bindingsværk.

Urnerne ejede Hindemae til 1588, da en af Store Jørgens efterkommere, Frands Urne måtte forlade gården på grund af bundløs gæld. I en samtidig karakteristik af Frands Urne står: “Desværre han skulle få Hindemae i sine Dage, at han således skulle skille de Urner fra Hindemae, som havde haft den ud i nogle Hundrede År”. Herregården blev overtaget af storgårdsejeren Helveg Hardenberg, enke efter Erik Rosenkrants til Arreskov.

Under Helveg Hardenbergs ejertid blev Hindemae centrum for en række dramatiske begivenheder. Fru Helveg havde af veneration for Urne-familiens falit, overladt forpagtningen af Hindemae til en af Frands søstre, Mette Urne, der var gift med en af rigsråd Absalon Gøyes karle, Hans Stangenette fra Als. Krigskarlen Hans Stangenette optrådte som barsk ridefoged på Hindemae, og i september 1596 blev det fæstebønderne for meget. Da Hans Stangenette var på vej til Odense, blev han passet op af Hindemaes bønder ved Åsum bro, og der blev der gjort kort proces. Bønderne dræbte ridefogeden med deres høstredskaber, og det fortælles, at Hr. Hans blev skåret så grundigt i småstykker, at man kunne se, hvad han havde spist til frokost, inden han begav sig afsted til sit endeligt i Åsum.

De 16 Hindemae-bønder, der havde været fælles om drabet på Hans Stangenette, blev alle fanget og stillet for retten. De dømtes til døden, og den 26.september 1596 blev alle henrettet på Klokkehøj. Det er den største massehenrettelse, der har fundet sted i Danmark i fredstid.

Efter Helveg Hardenberg sad magtfulde adelsslægter som Rantzau, Lindenov, Sehested, Ahlefeldt, Løwenhjelm og Brockenhus på Hindemae. I 1690 overtog admiral Frederik Eiler Gjedde gården ved skøde, der er underskrevet til vitterlighed af Thomas Kingo. Gjedde havde tre sønner, og i 1709 engagerede han Ludvig Holberg som huslære for børnene. Holberg karakteriserede drengene som “lærevillige”, men meget stridbare. “De fløj bestandig i hårene på hinanden”, og Holberg spåede ikke de unge Gjedder nogen gloværdig fremtid. Og han fik ret – den ældste søn blev dræbt i en duel ved Brabrant, den næstældste druknede i åen ved Hindemae og den yngste måtte sælge Hindemae i 1725 på grund af økonomiske vanskeligheder til trods for, at faderen ved sin død i 1717 havde efterladt “et kolossalt og rigt indbo”. Den yngste og eneste overlevende af sønnerne Carl Velhelm Gedde klarede sig dog senere helt godt ved at gifte sig til baroniet Vintersborg på Lolland.

Hindemaes ejere gennem tiderne. 

Da Holberg og Gjedderne havde forladt Hindemae, rykkede en ny søofficer ind. Det var kommandør Senica Hagedorn, der tidligere havde erhvervet Krumstrup og Jerstrup godser. Han havde opgivet livet til søs og kastede sig med iver over de fynske besiddelser. Hagedorn var ikke tilfreds med de gamle borganlæg på Hindemae, og i 1725 rev han borgen ned og opførte en ny ladegård og et trefløjet bindingsværksanlæg. Det samme gjorde han på Jerstrup og skabte derved to identiske herregårdanlæg. På den måde kunne han føle sig lige så meget hjemme – uanset om han befandt sig på Hindemae eller på Jerstrup.

Hagedorn overførte sine vaner som admiral til sine fynske godser. Han kommanderede med sine bønder på samme måde, som han havde kommanderet med sine matroser på havene. Hindemae-bønderne fik ordre til, at de skulle beherske hele området, og de blev så forhadte i hele egnen, at de blev kaldt Hindemae-djævlene. Dette skudsmål hang ved Hindemaes bønder op til begyndelsen af 1800-årene.

Hagedorns barok hovedbygning fik ingen lang levetid. I 1767 købte major Ove Johan Vind Hindemae, og han ønskede en mere moderne, pompøs hovedbygning på sit gods. Han tog rundt og så på Odense Slot, på Glorup og Juelsberg, og omkring 1785 besluttede han sig for, at opføre et “våningshus”, der ikke skulle stå tilbage for naboernes. I årene frem til 1789 byggede han det Hindemae, vi kender i dag – et lyst, venligt nyklassicistisk hus, helt efter tidens og modens krav. Han hentede mange ideer især på Juelsberg og indrettede sin nye hovedbygning med et større central rum, havestuen, hvorfra identiske stuer blev lagt i række og geled ud til hver side i den 40 meter lange bygning, alle forbundet med store fløjdøre. Ove Johan Vind lod tilvirke håndgjorte tapeter i Paris, bestilte pillespejle i Glückstadt og hidkaldte tidens beste snedkere til at udføre husets fyldningsdøre og det rigt udstyrede panel.

Da Ove Johan Vind kunne indvie den nye hovedbygning, havde han skabt et af landets smukkeste nyklassicistiske herregårdshuse. Mod gårdsiden stod endnu Hagedorns barok-sidefløje i bindingsværk, men disse bygninger blev fjernet i 1826, og det er grunden til, at Hovedbygningen i dag står med vinduesløse murflader i hver ende af huset ud til gårdspladsen. Hindemae er i et stokværk over høje kældre med et midterparti i to stokværk, afsluttet foroven med en trekantet gavl. Store dele af bygningen har i slut­ningen af forrige og begyndelsen af dette århundrede været udsat for vældige sætninger, så vinduesrækkerne er kommet en smule ud af geled, og døre, gulve, panelstykker og vægge er trukket skæve.

I 1801 købte den dygtige landmand Charles Adolph Denys Mourier Hindemae og bortsolgte straks en del bøndergods og noget af hovedgårdstaksten, idet han ville drive jorden ved hjælp af fast mandskab, karle og husmænd. Han udgav et lille skrift “Plan til en stor gårds drift uden hoveri” og skrev heri bl.a.: “...til at opnaae dette vigtige Øjemed kender jeg, i en fri Stat, hvor intet Slaveri hersker, ingen bedre Drivfjeder end god Medfart, god Kost, høj Løn og så vidt muligt at gjøre dem (personalet) interesserede i de ved deres Flid ventende Fordele...”

I 1839 blev Hindemae bortauktioneret og køber var kammerherre, lensbaron Carl Juel-Brockdorff, Valdemars Slot, der indlemmede gården i det store godskompleks, som også omfattede Scheelenborg, Brokdorff og Hollufgaard. Hindemae kom derved til at stå ubenyttet gennem generationer, og hovedbygningen undgik på den måde de ombygninger og moderniseringer, som mange herregårde kom ud for i det 19. århundrede. Hindemae bevarede de fornemme franske tapeter, det oprindelige smukke snedkerarbejde, de gamle pillespejle og de fine stuklofter.

Da lensbaronesse Julie Juel-Brockdorff, f. Reedtz-Thott til Gavnø, døde i 1936, gik Hindemae til sønnen, direktør i ØK, kommandørkaptajn baron Niels Juel-Brockdorff, som i 1940 skødede gården til sin søn, hofjægermester, baron Erik Juel-Brockdorff, der opgav hovedbygningen som privatbolig i 1950’erne og indrettede residens på Hindemae Mølle.

I perioden fra 1972 – 2003 ejedes Hindemae i fællesskab mellem baron Erik Juel-Brockdorff og hans to sønner baron Niels Iuel-Brockdorff og baron Frederik Iuel-Brockdorff. I 2003 overtog baron Niels Iuel-Brockdorffs søn, baron Gustaf Iuel-Brockdorff Hindemae.

Forfattet af Jørgen Bram